Pædagogik & tilgang

Helhedsorienterede indsatser

Vores målgruppe er unge med autisme og unge, der profiterer af en autismerettet pædagogik. Mennesker med autisme er lige så forskellige som alle andre mennesker. Der tages derfor udgangspunkt i den enkeltes behov og støtte tilpasses individuelt. I det pædagogiske arbejde er en grundlæggende respekt for det enkelte menneskes særlige måde at være i verden på afgørende. Imødekommenhed, åbenhed og nysgerrighed på den enkeltes oplevelser, tanker, følelser og handlemåder er essentielt. Vi arbejder med metodeplaner, dagsskemaer, arbejdssystemer og visuel støtte, da forberedelse og forudsigelighed har stor betydning for den enkeltes oplevelse af mening og motivation, og ikke mindst for energiforvaltning, som er meget centralt for mennesker med autisme.

I det pædagogiske arbejde har vi fokus på en autonomistøttende pædagogik og anvender KRAP som metode.

Autonomistøttende pædagogik

  • Tydeliggørende pædagogik

    Vores tilgang er personcentreret, og indsatser udformes i samspil med den enkelte med henblik på at støtte udvikling af autonomi og selvstændighed. Vi lader os inspirere af Division TEACCH i USA, der har udviklet tydeliggørende pædagogik som en metode.

    I TEACCH prioriteres det at identificere personens styrker og samtidig at finde støtte og strategier, som kan kompensere for personens funktionsnedsættelse. Omdrejningspunktet ved tydeliggørende pædagogik er anvendelsen af visuel støtte i stedet for tale. Anvendelsen af skemaer, visuelle instruktioner, arbejds- og aktivitetssystemer har vist sig at gavne ved overgange, øge evnen til at kunne arbejde selvstændigt med aktiviteter, støtte generalisering af færdigheder og desuden mindske uønsket adfærd.

    Den enkelte elev støttes i at strukturere, skabe overblik og forudsigelighed i egen hverdag, fx gennem brug af ugeskemaer. Der tages afsæt i de individuelle behov, så graden af strukturering og rammesætning er tilpasset den enkelte elev.

  • Afstemt pædagogik og LA2

    Afstemt pædagogik bygger på Low-Arousal-tænkningen med affektteori og affektsmitte. Afstemt pædagogik har overvejende fokus på personalets rolle, og fokus flyttes fra at være problemcentreret til, at der sættes fokus på borgerens ressourcer og udviklings- og forandringsmuligheder. Afstemt pædagogik handler ligeledes om at optimere borgerens funktionsniveau og afstemme omgivelserne bedst muligt til den enkelte borgers aktuelle tilstand, da mere forudsigelige og meningsfulde omgivelser øger borgerens muligheder for at håndtere stressfaktorer. Det er personalet, der skal afstemme sig i forhold til borgeren, og ikke omvendt.

    Low arousal, LA2, har et recovery-perspektiv og sætter fokus på samarbejdet om forebyggelse, håndtering og læring fra vanskelige episoder mellem borger og personale. LA2 kombinerer den traditionelle Low Arousal tilgang, som vi i Danmark bl.a. kender fra Studio 3 og Bo Hejlskov Elvéns rogivende pædagogik, med viden og forskning om borgerinddragelse og recovery i arbejdet med at forebygge vold. 

Alle mennesker har ressourcer, der kan sættes fokus på og mennesker udvikler sig bedst gennem deres oplevelser af succes. Det er et almen-menneskeligt behov at blive anerkendt og mødt ud fra de særlige forudsætninger, den enkelte har.

KRAP

Vi anvender KRAP som metode i den pædagogiske praksis, da KRAP som metode kan bidrage til progression i den enkelte unges læring, udvikling og trivsel. KRAP står for Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis og er teoretisk og metodisk forankret i de kognitive behandlingsformer samt i et ressourcefokuseret menneskesyn. KRAP sætter et positivt og anerkendende fokus på menneskers ressourcer med øje for nødvendigheden af at særlige behov tilgodeses, så ressourcerne kan komme i spil. Hensigten med KRAP er at det enkelte menneske i at udvikle deres personlige og sociale kompetencer. Udviklingen af disse kompetencer kan forbedre den enkeltes mulighed for social og samfundsmæssig udfoldelse, livsmestring og føre til en øget livskvalitet.

I det pædagogiske arbejde anvendes udvalgte KRAP-skemaer, der visuelt og konkret kan sætte fokus på fx strategier til at skabe overblik, energiforvalte, sætte mål og delmål, ressourcer hos den enkelte og mestring.

Inddragelse af dyr i pædagogiske interventioner

Forskning har vist, at ophold i naturen og aktiviteter sammen med dyr kan bidrage til øget trivsel og velvære. Livet på landet giver mulighed for en naturlig dagsstruktur og meningsfulde aktiviteter i et naturligt forpligtende fællesskab omkring pasningen af gården, skoven og de tilhørende dyr.

Den enkeltes oplevelse og forståelse af egne ressourcer og evner samt ikke mindst oplevelsen af mening, er central. Landbruget og hestene giver et godt udgangspunkt for personlig udvikling, hvor konkrete aktiviteter kan blive katalysator for øget selvværd, livskvalitet, tro på egne evner, livsduelighed og muligheder.