Socialfaglig administrativ medarbejder
Årsvikar på Landeriet i 2027
En af vores dygtige medarbejdere er i lykkelige omstændigheder, og derfor søger vi en årsvikar på Landeriet i perioden 1. januar – 31. december 2027.
Er du et struktureret menneske med stærke administrative kompetencer, en stor portion nysgerrighed og evnen til at læse dine omgivelser – og kan du selvstændigt tage ansvar for opgaver og deadlines? Så er det måske dig, vi søger. Din bachelorbaggrund kan være inden for det pædagogiske, det sundhedsfaglige eller et helt tredje felt. Det vigtigste er, at du kan se dig selv i opgaverne.
Dine opgaver
Udarbejde vagtplaner og holde styr på arbejdstid, ferie mm. for dine kolleger i Viggo.
Økonomiopfølgning i tæt samarbejde med forstanderen.
Understøtte ledelsesgruppen i en sekretærfunktion med den fornødne fortrolighed.
Være blæksprutte på kontoret og skabe overblik for Landeriets elever og medarbejdere.
Udarbejde dagsorden og referat samt være mødeleder på møder.
Forskelligartede opgaver – hvoraf flere løses i samspil med de unge.
Vi forestiller os, at du
har en bachelorbaggrund, fx pædagogisk, sundhedsfaglig eller noget helt tredje.
har stærke IT-kompetencer og kan implementere en høj grad af systematik i arbejdet.
hviler i dig selv, kan stå på benene og med ro og et smil på læben skabe forudsigelige, tydelige og strukturerede rammer i en til tider hektisk hverdag.
gerne har kendskab til unge med særlige behov – det er en fordel, men ikke et krav.
Vi ved, at ovenstående er en lang ønskeseddel, og at man sjældent får alle ønsker opfyldt – så tøv ikke med at kontakte os for at høre mere om stillingen.
Vi tilbyder
Indgående oplæring fra hende, du skal afløse.
En fagligt kompetent og engageret medarbejdergruppe.
Et ganske særligt, mangfoldigt og forpligtende fællesskab, hvor vi sammen deler en meningsfuld og sjov hverdag fuld af læring og oplevelser.
Tværfagligt samarbejde med kolleger med mange forskellige uddannelser, fagligheder og interesser.
En arbejdsplads med fokus på høj faglighed, udvikling og kvalitet – vi prioriterer kurser og efteruddannelse.
Om det praktiske
Årsvikariat 1. januar – 31. december 2027, 30–37 timer om ugen efter aftale.
Løn efter aftale.
Ansøgningsfrist: 8. november 2026. Samtaler afholdes torsdag den 12. november efter kl. 16.
Spørgsmål til jobbet: Kontakt forstander Søren Bundgaard på 91 89 53 77.
Send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via vores portal: Søg stillingen her
Vi ønsker at bidrage til, at flest mulige kan få det bedst mulige liv.
— Søren & Birgitte Bundgaard
Bliv en del af holdet
Søg stillingen
Kan du se dig selv i jobbet som årsvikar på Landeriet? Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt – vi holder samtaler torsdag den 12. november efter kl. 16.
Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
→ Søg stillingen via vores portal
Har du spørgsmål? Ring til forstander Søren Bundgaard på 91 89 53 77.

