Praksisrettet undervisning og inddragelse af dyr i den pædagogiske praksis – et forskningsperspektiv.

Helhedsorienteret og praksisrettet undervisning

Thomas Szulevicz, institut for kommunikation og psykologi, har i samarbejde med Aarhus Universitet og havredal Praktiske Uddannelser udarbejdet Phd. afhandlingen: “Læringslandskaber for elever med indlæringsvanskeligheder: En analyse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole” , Szulevicz, 2010. Den tager udgangspunkt i en empirisk undersøgelse af den pædagogiske praksis på Havredal Praktiske Landbrugsskole, der i dag hedder Havredal Praktiske Uddannelser (HPU). Det er en mesterlæreinspireret landbrugsuddannelse for unge elever i alderen 16-25 år med indlæringsvanskeligheder. HPU har succes med at uddanne og udsluse en målgruppe af unge til arbejdsmarkedet, der ellers er meget udfordret i det ordinære uddannelsessystem.

I forbindelse med Phd-projektet, der opstod i et samarbejde mellem Thomas Szulevicz, Aarhus Universitet og Havredal Praktiske Uddannelser genereres en række interviewdata, hvor fire markante træk forklarer den succes Havredal Praktiske Uddannelser har med at uddanne og udsluse unge med særlige behov til beskæftigelse.

De fire træk er:

  1. Mesterlære: Havredal Praktiske Uddannelser anvender mesterlære, så eleverne lære mens de udføre opgaverne i praksis og med mulighed for støtte fra faglæreren undervejs. Teori formidles i praksis, så det giver mening i den aktuelle læringssituation.

  2. Menneskesyn: Alle har ressourcer, der kan sættes i spil under de rette omstændigheder.

  3. Landbrugskultur: Alle elever bliver del af en stærk landbrugskultur, der kendetegnes af et særligt forpligtigende fællesskab, hvor elever og lære i fællesskab løfter opgaverne og arbejdet med dyrene giver ansvarsfølelse og motivation.

  4. Helhed: For at man kan fungere i et job, er det vigtigt, at der er styr på basis. Eleverne lære at få deres sociale tilværelse til at hænge sammen og lære basale hverdagsfærdigheder.

Korte pointer fra Phd. afhandlingen:

På Havredal Praktiske Uddannelser finder der en landbokulturel pædagogisk praksis sted, som stiller en række identitetspositioneringsmuligheder til rådighed for eleverne. Eleverne får ikke blot mulighed for at tilegne sig landbrugsfaglige færdigheder ved at deltage i en landbrugspraksis, men eleverne får ligeledes mulighed for at forstå sig selv i forhold til en (landbo)kulturel praksis.

En central læringsteoretisk pointe i afhandlingen er, at forskellige landskaber stiller forskellige betingelser for læring til rådighed. Szulevicz argumenterer for at målgruppen på Havredal Praktiske Uddannelser profiterer af at indgå i læringsrum, der er praksisrettede og overskuelige. De fysiske rammer kan have indflydelse på i hvor stor høj grad elevernes indlæringsvanskeligheder bliver en faktor i læreprocessen. En vigtig pointe er ligeledes at elevernes deltagelse og læring foregår udfra et personligt ståsted, hvilket medfører at eleverne forvalter og forhandler de landbokulturelle læringsbaner forskelligt.

Eleverne har nemmere ved at forholde sig til klasserumsundervisning, der integreres med den daglige landbrugspraksis og herved fremstår relevant for eleverne.

Thomas Szulevics har i 2021 fortsat tilknytning til Havredal Praktiske Uddannelser, idet han sidder som overtalligt medlem af bestyrelsen. I dag lykkedes det Havredal Praktiske Uddannelser at udsluse 90 % af deres elever til beskæftigelse.

Find Thomas Szulevics´ PhD her >>

Make it stand out.

It all begins with an idea. Maybe you want to launch a business. Maybe you want to turn a hobby into something more. Or maybe you have a creative project to share with the world. Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.

Whatever it is, the way you tell your story online can make all the difference.